Formiddagen blev aktiv og oplysende som planlægningsgruppen havde håbet og regnet med. Der var livlig diskussion i - og på tværs af - de fire grupper, der udmøntede sig i "open space" ud fra temaet dilemmaer i familiearbejdet i de kommende år?
En gruppe startede ud med at drøfte samvirket med sagsbehandlere og i det hele tage familiehusene i et systemperspektiv.
En anden gruppe startede ud fra dilemmaer omkring børneperspektivet, mens en tredje gruppe tog fat i forskellige positioner i en familie og de forandrede familier i familiehusene - og om samtalen er den rigtige metode til dem. Endelig tog den fjerde gruppe fat på teamorganisering i og ud af familiehusene.
Idéen med open space er, at man "stemmer med fødderne", dvs. går videre og deltager der, hvor man synes, man lærer noget og har lyst til at bidrage. Umiddelbart altså et brud på den traditionelle mødeform. Men det så ud til at være en god form til at krydse på tværs af dilemmaer/temaer, der jo alle hænger sammen - som i et mind map. Og der var god vandring mellem grupperne i de par timer, denne del af mødet varede. Faktisk nåede alle vist rundt i mindst tre grupper, nogle endda i alle fire grupper.
Plads til en lille opfølgende faglig snak
Ingen kommentarer:
Send en kommentar