Status fra Flerfamiliegruppen:
Onsdag d. 9. juni 2010 var Kirsten og Lone fra Albertslund på besøg i Brøndbys Familiehus, hvor de fik mulighed for at følge et dagsforløb bag skærmen.
De hilste fra en start kort på familierne og afleverede den kage forældrene havde bedt om som tak for hjælpen.
Sammen med Kiki fra Brøndby sad Kirsten og Lone i videorummet og fulgte arbejdet med familierne. De havde i forvejen fået en dagsorden for dagen. Der var mulighed for at drøfte nogle af de tanker og spørgsmål, der dukkede op undervejs. Det var indtrykket, at både Kirsten og Lone blev grebet af spænding og iver over alt det, der foregår i rummet. Der kom forslag til interventioner, spørgsmålstegn blev sat ved manglende interventioner/ for mange interventioner, ved familiesammensætningerne, børnenes positioner osv.
Vi fik også positive tilbagemeldinger på vores indbyrdes samarbejde og gensidige tillid i terapeutgruppen.
Tirsdag d. 6. juli kom Kirsten og Lone igen til et opfølgningsmøde med flerfamiliegruppen (Kiki, Nicola og Charlotte).
Vi har drøftet, hvordan vi bedst kan bruge hinanden fremover og i den forbindelse blev det aftalt, at Kirsten og Lone skulle komme igen d. 15. september med henblik på at evaluere med de familier, der skulle til at stoppe. Ideen var, at der ville komme nogle andre ting frem end hvis det var os familierne sad overfor. Det var en god og lærerig oplevelse både for forældrene og os.
Gruppen har aftalt, at mødes med jævne mellemrum, for at udveksle ideer og erfaringer. Næste møde bliver tirsdag d. 25. januar 2011 i Familiehuset i Albertslund.
Afslutningsvis kan vi fortælle, at Kimmi, Berit og Brit fra Albertslund kommer på besøg i Brøndby d. 27. oktober, for at følge en dag bag skærmen.
Mvh Charlotte J., Brøndby
Ingen kommentarer:
Send en kommentar