Kort opsamling fra Svend Aages (SAR) oplæg og diskussionen... plancher kan hentes i separat fil her.
Og SARs artikel her.
Præsentation af "SAR": på Stolpegård i 30 år. De sidste 6-7 år afdeling for spiseforstyrrelser. Været med til opstart af familieterapi i Danmark. Nu det systemisk-narrative.
PMT eller MultiSystsemisk Terapi er eksempler på, hvad man har solgt til kommuner som evidensbaseret. Det er bogstav fix.... Men vi skal fra at ”tænke om” til at ”tænke med”.
Planche 1: Prolog
Wittgenstein, 1953, no 284: vores holdning til det, der i live, og det, der er dødt., er forskellig.
Bakhtin, 1986:119: en ytring er kun udtryk for noget, der allerede eksisterer... Den skaber altid noget som ikke eksisterede før, noget helt nyt og ikke kan gentages (:det jeg siger er også bestemt af modtageren)
Shotter 1993:181: hvis vi taler om andre menneskers intime liv i vores terminologi, tvinger vi dem til at bruge vores sprog (: der er meget af denne undertrykkelse i f.eks. terapi)
Planche 2: Om-tænkning og Med-tænkning
Fra at tænke om klienter som abstrakte individer til at tænke med dem i en dialogisk struktureret, social praksis
Planche 3:
Det klassiske systemiske – man kan ikke skille individet fra den sociale kontekst (Haley,1963, s.63)
Planche 4: Basale systemiske principper
Planche 5: Faktorer der er betydende for forandring i terapi
15% model og teknik
15% håb,bplacebo og forventninger
30% den terapeutiske relation
40% klient/extraterapeutiske – det der sker uden for, f.eks. at få en kæreste
(Asay og Lambert, 1999)
Derfor er det lidt besynderligt, hvis man starter med verbale ørefigner
Der er mange terapiformer, der virker... alt god og engageret terapi virker.
Vi terapeuter er ofte meget narcissistiske og tilskriver forandringer vores arbejde. Men klienterne ved selv, hvad de kan bruge. Hvis vi tænker med folk, er der ofte mere de kan bruge, fordi vi ikke præsenterer sandheder. Det er vigtigt at lægge vægt på de positive skridt, klienten tager.
SPM: introducerer også idéen om, hvordan du arbejder
SAR: mest når det falder naturligt ind – jeg griber ikke ind og instruerer ikke, jeg spørger ind – og lægger vægt på fremtiden og hvad de ønsker. Nogle der har været i behandling før, skal vænne sig til det. De kan nogle gange synes det er overfladisk.
Nogle efterlyser ”mere pisk”, så spørger jeg hvad de mener. Og kan så skrue lidt op for udfordringerne..
SPM: kan du give et praktisk eksempel på læring
SAR: når folk sætter følelser på, udforder jeg dem ikke. Nogle gange sker det ekstra i situationen.
SPM: i gruppen taler man så ikke let om – og ikke med
SAR: reflekterende team... er jo at tale om folk. På en anerkendende og ikke fortolkende måde er at tale med folk.
Kommentar: kunne vi sige, vi taler om det, vi har snakket om, og ikke personen.
SAR: jo, vi taler om det tekstnære, det kan vi godt sige. Men vi kan snakke om alt, o0g det er min erfaring, at grupper kan tackle disse spørgsmål
SPM: faren ligger i de lukkede ”ekspertteam”, når vi snakker om folk
SAR: det vigtige er at tale åbent om – i reflekterende team. Når vi taler om patienter, også i det private, skal vi forsøge at snakke anerkendende (og acceptere de 5 minutter til at tale urimeligt)
SPM:
SAR: superviseret FRB familierådgivning.. f.eks. forældre vil gerne have en diagnose, ”hvad der er galt med barnet”. Det kan være vanskeligt – dårlig cirkel – jo mere terapeuter snakker om hvad der sker i familien, og forældrene om diagnoser. Så må man forsøge at komme imøde-/komme videre, f.eks. ved at lave en undersøgelse. Eksempel. Familien mente det var sorg, så lavede man 5 gange sorgterapi for pigen (om alt muligt andet), hvorefter man kunne komme videre.
Der kan være superetiske grunde til ikke at udskille med diagnose, eksempel depression, hvor det anerkendes som vej til at komme videre og bruge folks egne erfaringer. Ellers shopper forældrene mange gange for at få den diagnose.
Har skrevet artikel om denne behandlingsform.
Jeg kan godt lide at arbejde sammen to-og-to. Der er forskellige måder at arbejde sammen på. Forskellige roller. Jeg har ikke aftaler, vi stiller begge spørgsmål og observerer. Det er vigtigt, at vi begge tænker anerkendende.
SPM: hvordan med ansvaret i situationen?
SAR: vi starter med at fastlægge rammerne for samtalen... det er min co-terapeut der gør rammerne klar. Jeg laver en dagsorden med folk: hvad er vigtigst (og vi kan også lægge noget på).
SPM: hvis nu ens makker ryger ud ad en tangent?
SAR: det må man snakke om bagefter? Eller hvis man kender hinanden på stedet: interviewer co-terapeut. Hvis man kan udfordre hinanden og kan sige, hvor man vil hen
Kommentar: vi skal følge familien og være åben for den fleksibilitet, det kræver. Vi kan se på familien om det giver mening. Og det er svært, hvis det følger terapeutisk formål.
SAR: man skal være opmærksom fra sekund til sekund på reaktionerne
Planche 6: Den terapeutiske relation
(Bachelor & Horvath 1999, s 164)
Den terapeutiske relation er mere vigtig
Planche 7
Den gode terapeutiske relation
en nødvendig forudsætning for forandring
dannes tidligt i terapien
opleves forskelligt af klient og terapeut
skabes af begge parter
på forskellig måde fra klient til klient
er i sig selv terapeutisk
er skiftende
præges af parterne i relationen
(Bachelor & Horvath 1999, s 161-163)
”Værktøj”: Sesssion rating scheme … kan bruges til at vurdere relationer
Jeg synes ikke man skal undersøge hverken den ene eller andens tilknytningsforhold. Vi skal i stedet få skabt en god relation. Og så kan man altid forsøge/bruge refleksion til at lave en parallelkommunikation” til at snakke med
I Sundhedsstyrelsens ”psykiatripakker” snakkes meget om teknik/metoder, men ikke relationer
Planche 8:
2. ordens kybernetik
Planche 9
verden skabes i sproget og præges af de herskende diskurser
nogle diskuser er potentielt undertrykkende
klienter og familier har ikke en essens. Vi er hvad vi i fællesskab gør hinanden til. Familierne er ujje deres problemer.
Focault, 1982: ikke at afdække hvem vi er, men bekæmpe hvem vi er
Planche 10: Det fjendtlige sprog, 2003, s231 – SAR
et sprog der beskriver uden for kontekst er (1. ordens kybernetik
sproget er ofte negativt ladet
Planche 11: Virkninger af det fjendtlige sprog
Planche 12: Hvad skaber uproduktive kampe i terapi
Planche 13: ”The killler Ds”
Diagnosis
Deficits
Disorders
Diseaseas
Disabilities
Dysfunctions
Planche 14: Sådanne mennesker
Eksempel citat for misforstået indgang – bad relation
(Christiansen 2008, 12)
Planche 15: Tanker om med-tænkning og om-tænkning
vær skeptiske over for metanarrativer og universel viden
ikke se viden som ubestridt
se viden som udtryk for magtforhold
være situerede og personlige
være bevidst om sprogets formende kraft
vi bør så meget som muligt tænke med patienten
Planche 16: Eksempler på medtænkning i praksis
postmoderne gruppebehandling
overvejelsesgruppen
familieterapi og flerfamiliemøder
refleksion og bevidning
jf. overvejelsesgruppen: MET terapi (motivationsterapi) har inspireret... 12 gange, hvorefter folk skal tage til hvad så. SAR skriver sammen med anden en artikel om dette projekt: pseudopatientienter og pseudoterapeuter (fordi vi ikke kunne se de negative ting). Kommer til sommer.
jf. flerfamilie er med myndige unge kvinder, så vi laver det, hvor de kan invitere dem, de vil – og så kører vi to eftermiddage, hvor man kan snakke på tværs. Og så sluttes med en ekspertrunde (konsekvenseksperter).
jf. refleksion og bevidning. Artikel uddelt - klik her
Planche 17: reflekterende processer og bevidning
konklusion fra artikel – Rasmussen & Svarrer 2008, s 166
Planche 18: en dansk pioner om hjælpekunst, nu evidensbaseret
Sympathie skal man have, men denne Sympathie er først sand, når man ret dybt tlstaar
Søren Kierkegaard 1844
Planche 19: Epilog. Om fortalere for simplistisk naturvidenskabelige tankegang
siger Wittengenstein, at de
”… bestandig har naturvidenskabens metode i tankerne og fristes til at spørge og svare på samme måde som i naturvidenskaben. Den tilbøjelighed... fører... ind i fuldstændigt mørke” (1998:18)
Og så er jeg færdig...
SPM: alle de bogstav evidensbaserede terapi
SAR: jeg mener de er fejlsporede metodisk og etisk. Det spiller en rolle for mig at man kan tænke kritisk.
Kommentar: noget er vel, at det kan bevises naturvidenskabeligt – og det efterspørger kommunerne og politikere generelt: hvad dur? Det kan være svært at leve op til. Så hellere køre de smalle programmer (simple modeller)
SAR: man kan også gøre det simpelt på den anden måde – Scott Miller: nåede vi målet? Hvordan var relationen? Og vi skal dokumentere... og jeg har ingen sympati for langsommelige og ikke virkningsfulde terapier. F.eks. at vi ikke klinger sammen.
Kommentar: lad os antage vi kunne droppe bogstav terapier, ville vi lynhurtigt få nye manualer for den anden tilgang
SAR: jeg kan ikke se mig selv lave det samme hele tiden – og problemerne ændrer sig.
Der er lavet nogle få undersøgelser, der viser at manualiserede terapiformer er mindst effektive Minutti – MST
Vi skal sprænge rammerne for alt passer ikke til alle
Kommentar: det er kompleksiteten vi skal opfange
SAR: Recovery undersøgelser viser, at det er der hvor en terapeut springer nogle rammer... f.eks. at ringe til klienten.
Hanne: Tak for i dag
