Netværk mellem familiehuse

GAB-netværket er rammen for videndeling og praksisudvikling mellem 3 familiehuse på tværs af kommunegrænser - og et bidrag til øget synlighed i forhold til beslægtede instutioner samt en støtte til faglig metodeudvikling, udvikling af fagidentitet og arbejdsglæde.

Netværksleder Bo Handrup Nikolajsen

24.02.2010

Næste netværksmøde den 1/3 2010 kl 9-12 i Familiehuset, Brøndby















Så er det tid til at mødes igen. Som I vil kunne se af Bo’s indlæg på GAB-bloggen, har arbejdsgruppen lagt rammerne for den næste netværksdag.


Gruppen nåede frem til, at formiddagen den 1/3 både skulle imødekomme (a) alles ønske om at komme mere i dybden med temaerne og (2) gøre møderne dynamiske og spændende.

Invitationen til dagen har overskriften: Hvilke dilemmaer ser du i dit arbejde i de næste par år? Det kan være i forhold til ethvert af de temaer, der har været op eller nye, der kommer frem, f.eks. dilemmaer ift. metoder, dilemmaer ift. tidlig indsats, dilemmaer ift. makkerskab, dilemmaer ift. nye opgaver, dilemmaer ift. tværforvaltning, dilemmaer i børnesperspektivet, osv. osv.



Arbejdsgruppen har valgt at lægge op til at gennemføre formiddagen som en lettere modificeret open space (OS).

OS er en måde at organisere innovative / kreative processer. Markedspladsen er forbilledet. Og den enkelte deltager kan gøre sin indflydelse gældende eller lade være. Det er aktørernes lyst, motivation og ansvarlighed, der driver værket. Open Space er altså en ny mødeform og arbejdsmetode, som bliver brugt over hele verden. Den er fuldstændig uden overflødig struktur og bliver brugt meget effektivt i grupper fra 8 til 2000 personer.

Der gælder 4 principper:                                                                                             

  • De der end måtte deltage, er de rette personer
  • Hvad der end sker, så er det det eneste, som kunne være sket
  • Det starter når tiden er inde
  • Når det er slut er det slut
- og en lov: De to fødders lov. Hvis en deltager under forløbet kommer i en situation, hvor han/hun ikke lærer noget, skal deltageren bruge sine to fødder til at gå til et mere produktivt sted.
Denne lov medfører bl.a. at deltagere som sætter stor pris på at høre sig selv tale, er alene efter 10 min - de andre er gået -, og at de mindre produktive diskussioner hurtigt er afsluttet

Målet med formiddagen er at tage endnu et skridt i retning af at afklare GABnetværket? Hvad skal der ske og hvordan?

Vi starter med morgenkaffe buffet kl 9.00 til kl 9.15.

Derefter vil arbejdsgruppen kort holde en åbningstale (ca. 5 minutter), hvorefter I vil blive introduceret til Open Space. Så skulle I være klar til at gå i gang ca. 9.30.

Vi er færdige kl. 11.30, så I kan nå at analyseres referater - og opfølgende aktiviteter planlægges, hvis det da ikke allerede er sket under Open Space.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar